Profil
  Kostvejledning
  Klassisk Homøopati
  Bog: Homøopati og Børn
  www.tidtiltanker.dk Blog: Tid til tanker
  Foredrag og kursus
  Links
  Priser
  Kontakt
     
     
  Jeanette Maglegaard - Profil

Jeg er uddannet Klinisk Diætist i 1987 og har autorisation fra Sundhedsstyrelsen til at praktisere. Jeg har stor erfaring indenfor spiseforstyrrelser - både anorexi og overspisning - samt kostvejledning, når der på grund af sygdom skal tages særlige hensyn til kostens sammensætning.

Min erfaring stammer fra forskellige hospitaler, speciallægepraksis samt egen praksis igennem flere år. Jeg har arbejdet både på almindelige sengeafdelinger, børneafdelinger, deltaget i afprøvning af ny medicin og undervist. For tiden er jeg også diætist i et center for spiseforstyrrelser.

Siden 1999 har jeg læst Klassisk Homøopati, fordi jeg har set den gode effekt i at styrke folks svage sider, så årsagen til at man bliver syg mindskes. Sygdomme er ubalancer i legemet, og den homøopatiske medicin hjælper patienten til selv at genoprette balancen. Jeg har fungeret som privatpraktiserende homøopat siden og behandlet alt fra forkølelsessår til angst.

Både som klinisk diætist og som homøopat arbejder man grundlæggende med at styrke kroppens naturlige funktioner og forsvar mod sygdom. Indsigt i det enkelte menneske og respekt for legemets naturlige funktioner er grundlæggende i mit arbejde.

Begge behandlingsformer kan stå alene, men jeg har særdeles gode erfaringer med at supplere kostvejledning med homøopati. Tilsammen giver det ofte gode resultater for patienterne.

Læs mere om den konkrete behandling under de forskellige behandlingsformer.