Profil
  Kostvejledning
    Spiseforstyrrelser
    Varigt vægttab
    Aldersdiabetes
    Vægtkontrol
    Patienthistorier
  Klassisk Homøopati
  Links
  Priser
  Kontakt
     
     
 

Kostvejledning

Kostvejledning henvender sig til dig, der har behov for at omlægge din nuværende kost – måske har du bare brug for at få tjekket, om du spiser fornuftigt, eller måske har du en sygdom at tage hensyn til. Jeg tager altid udgangspunkt i din hverdag - det er jo kun nødvendigt at ændre det, der er uhensigtsmæssigt.

Forløbet

I første konsultation bliver du målt og vejet og kan få beregnet kroppens fedtprocent. Vi gennemgår dine nuværende kostvaner, alt hvad du spiser og drikker på en almindelig dag. Antal måltider og deres fordeling over dagen. Samt hvordan du tilbereder maden.
Derefter foreslår jeg de kostomlægninger der skal til, for at du kan opnå det resultat, du ønsker. Du er naturligvis selv med til at afgøre, hvor meget din dagligdag skal ændres, og hvordan den skal ændres.
Efter denne konsultation udarbejder jeg den kostplan, vi er blevet enige om og justerer lidt på den, hvis det er nødvendigt. Min opgave er blandt andet at sikre, at alle næringsbehov dækkes og at fordelingen af næringsstofferne i dagens måltider er tilstrækkelig.
Kostplanen får du med posten eller via e-mail, og den skal du så forsøge at leve efter, indtil vi ses cirka 10 dage senere til anden konsultation.

Ved anden konsultation retter vi kostplanen til i forhold til de erfaringer, du har gjort dig i de 10 dage, du har fulgt kostplanen. Du kan eksempelvis have erfaret, at du er mere sulten midt på eftermiddagen og derfor har brug for mere mad der. Sammen udarbejder vi en kostplan, der passer lige nøjagtig til dig. Derudover indgår der en vægtkontrol i anden konsultation.

I forløbet kan der, efter behov, indgå kostregistrering, hvor du skriver alt, hvad du spiser og drikker, ned i en kostdagbog.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser kan vise sig på mange forskellige måder: Overspisning, bulimi eller anorexi. Som regel svinger det fra det ene til det andet, og man har ofte været igennem alle faser af spiseforstyrrelser. Det handler ikke om mad siger man, men maden bliver alligevel en vigtig del af situationen. Det er nødvendigt, at vi sammen finder ud af, hvad du skal spise, så du kommer igennem forløbet uden varige fysiske skader.

Overspisere har ofte et bestemt mønster at spise efter, den ene type mad afløser den anden. For eksempel spises æbler efter flødeboller og derefter yoghurt – og så en pose lakrids. Sådan fortsætter dagen og ofte natten med. Det mønster skal vi sammen prøve at bryde.

Bulimi og anorexi beskriver andre måder at spise på, både med eller uden efterfølgende opkast.
Spiseforstyrrelser er en kompleks lidelse, og der er altid en bagvedliggende grund til, at nogle reagerer med en spiseforstyrrelse. For at komme ud af spiseforstyrrelsen er det nødvendigt at behandle det, der har udløst den. Det kan være panikangst eller andre former for angst, der ligger bagved. Jeg har særdeles gode erfaringer med at bruge flere forskellige tilgange i helbredelsesprocessen. En kombination af kostvejledning, homøopati og samtale har i mange tilfælde vist sig at have en god effekt.

til toppen

Varigt vægttab

Til dem, som ønsker at ændre deres kostvaner for at opnå et varigt vægttab og dermed få en sundere livsstil. Det tager tid at tabe sig, og åbenhed og tillid er vigtige redskaber i processen. Det bliver ofte en fælles kamp, hvor motivation og inspiration er nøgleordene for at komme videre. Jeg udleverer gerne opskrifter og madplaner, men du er også selv ansvarlig for at finde sunde måder at tilberede maden på. Ligesom du også selv skal være opmærksom på, at fordelingen af måltiderne i din hverdag er hensigtsmæssig.

til toppen

Aldersdiabetes

Har man aldersdiabetes, er maden et vigtigt led i behandlingen, uanset om man får medicin eller ej. Et stabilt blodsukker gør underværker for det daglige velbefindende. Ofte vil selv et mindre vægttab have stor indflydelse på både blodtryk og blodsukker. Når man får aldersdiabetes, er der mange indgroede vaner, og det kan være svært umiddelbart at ændre livsstil, men sammen kan vi altid finde ændringer, der vil have en rigtig god effekt på dit velbefindende – og så er det jo også lettere at holde fast i de gode vaner, når man kan mærke, at man får et bedre helbred og mere energi.

til toppen

Vægtkontrol

Mange har brug for at komme til vægtkontrol, så man får støtte hele vejen igennem, eksempelvis ved vægttab, hvor det kan være svært at stå alene, når den første motivation har lagt sig. Har man anorexi, er det også vigtigt at blive vejet jævnligt for at vurdere, hvordan det udvikler sig. Vægtkontrol kan foregå så ofte, som du vil, og der er ingen tvang! Jeg anbefaler dog, at man kommer hver uge lige efter, at kostomlægningen er startet. Efter et par uger kan det så blive med 2 ugers interval. Vægtkontrol varer ca. 15 minutter og små ændringer i kostplanen kan diskuteres, opskrifter udveksles sammen med gode råd og skulderklap.

til toppen

Patienthistorier

Anoreksien er overstået

Kristine på 21 år kommer fordi hun har haft anorexi i et par år. Hun har gået i behandlling hos en psykoterapeut og har det nu meget bedre. Problemet er, at hun er meget i tvivl om, hvordan hun skal spise. Igennem lang tid har hun været bange for at spise den mad som kæresten spiser, og har derfor spist meget slik og drukket sukkerfri sodavand. Kristine går i skole og dyrker motion dagligt. Ofte er hun meget træt og uoplagt og har svært ved at få energi til det hele. Vi lægger en kostplan sammen, så den indeholder den mad, som Kristine er mest tryg ved og så sørger jeg for, at den indeholder mindre energi (kalorier) end vi har regnet os frem til, at Kristine bruger. Grunden til at kostplanen ligger under dagligt kalorieforbrug er, at så Kristine ikke er nervøs for at tage på når hun startet med at spise efter planen. Efter få uger var kostplanen afprøvet og resultatet var, at Kristine havde meget mere energi. Derudover var sult- og mæthedsfølelse blevet en mere naturlig del at hverdagen og det var nu muligt at øge mængden af mad, så energiindhold svarrede til energiforbrug. Kristine fortalte at det var en lettelse at spise almindelig mad, det gør hverdagen meget lettere, fordi hun kan spise sammen med andre og hun er ikke i tvivl om, hvormeget en almindelig portion er - og så er der energi til både lektier og motion.


Vægttab under barsel

Annette har lige født og under graviditeten tog hun 22 kg på. Nu er hun på barsel og ammer stadigvæk. Der er stadig 12 kilo, der skal af før hun er nede på den vægt, hvor hun er tilfreds med sig selv. Hun er ret nervøs for at gå på slankekur for hun er bange for at det skal gå ud over produktionen af modermælk. Vi taler sammen og der bliver lagt en kostplan, hvor der bliver taget hensyn til Annettes hverdag med to små børn. Annette følger planen og kommer hver anden uge til vægtkontrol og ”peptalk”. ”Peptalk” er 20 minutters snak om forskellige emner, alt fra tilberedning af sovs til hvordan man bryder dårlige vaner. Det giver altid lidt at tænke over og motiverer til at fortsætte.
Vægttabet var imponerende: 12 kilo på 4 måneder og så har vægten været stabil siden!


Sund livsstil fundet

Lene er 45 og er træt af at vægten er gået op igen. Hun har tidligere prøvet at tabe sig efter en fast plan og ugentlig vejning hos konsulenterne, men blev træt af den store mængde grønsager og havde svært at få kostplanen til at passe ind i hendes hverdag. Den nye kostplan blev mere personlig og fleksibel, og tilrettelagt så alle i familien kunne spise den samme mad. Selv traditionen med fredagsslik og vin kunne der blive plads til. Lene har tabt sig ½ kilo pr uge i gennemsnit og er fortsat med at spise efter de sunde principper.

til toppen